Fygning på de sociale medier

For et par weekender siden var der lidt sne på Vestegnen. Eller rettere: himlen åbnede sig, og tung våd tøsne væltede ned. Fra Materialegården her i min kommune hvor jeg arbejder, kørte det vagthavende mandskab ud for at rydde veje og stier. De mødte forhindringer som aldrig før. Et usædvanligt stort antal væltede træer og nedfaldne grene blokerede mange steder for maskinerne og udgjorde også en sikkerhedsrisiko på legepladser og institutioners udearealer. Og så satte frosten ind. Kombinationen gjorde det besværligt at få ryddet veje og stier så hurtigt som ønsket.I Kommunikationsenheden indledte vi derfor ugen med to statusopdateringer på Facebook – mandag morgen og sidst på dagen. I opslagene forklarede vi situationen og fortalte om hvordan vi prioriterer rydning af a-veje og a-stier, som er hovedfærdselsårer for bilister, cyklister og gående, før rydning af b-veje og b-stier.fb sne 1Og så kom der ellers liv i kludene. De to opslag blev set af over 20.000 Facebook-brugere og fik flere end 100 kommentarer. Der var roser til mandskabet og snerydningen – og masser af kritik.fb sne 2Det var hård kost for vores kolleger på Materialegården. De er jo også på Facebook og følger med - mange af dem er borgere i kommunen. Det svier at komme hjem fra en hård aftenvagt bag rattet på sneploven og klikke ind og læse at borgerne ikke synes man gør det godt nok.Så hvorfor er kommunen egentlig på de sociale medier? Burde vi ikke skåne vores medarbejdere for de løse kugler og hårde ord der fyger om ørerne på os på Facebook? Er vi selv med til at fremelske en brokkekultur hvor borgerne kan sende klager afsted med to-tre hurtige klik og forventer at kommunen tryller alle problemer væk i et snuptag?Svaret handler om selvfølgelig om god information og åbenhed. De to opslag har fået flere end 60 kritiske kommentarer med på vejen. Men de fik også mere end seks gange så mange likes og blev delt mere end 60 gange, hovedsalig i en positiv ånd. Det er meget for vores lille vestegnskommune, skal jeg hilse og sige. Og så er der alle de mennesker ikke liker eller kommenterer - men simpelthen bare læser. De er lette at glemme når man sidder og svarer på kritikken. Men i virkeligheden er de måske den allermest betydningsfulde målgruppe.De kritiske kommentarer er vigtige for os, og vi lytter! Men samlet set fylder de lidt som "netto-brok" i forhold til hvor langt vi når ud med det som virkelig er god kommunal kommunikation – nemlig saglig, ordentlig og aktuel information om hvordan kommunen prioriterer og udfører sit arbejde.Samtidig kan vi vise at vi gerne tager imod kritik. I kommentarsporet hører vi netop om borgernes oplevelser derude i byens rum. Det lægger vi stor vægt på. Og ikke mindst får vi mulighed for at svare i netop den gode tone som vi alle ønsker at blive mødt med.Der var fuld gang i den da det sneede. Set fra et kommunikationsperspektiv var det sundt og godt. Se det selv på facebook/albertslundkommune. 

Forrige
Forrige

At turde flytte sig

Næste
Næste

Giv ros der virker