Om mig
Min faglige baggrund
Retoriker, leder og brandingekspert
Jeg har specialiseret mig i at løfte og transformere en virksomheds brand og omdømme gennem god kommunikation og storytelling. Jeg har stået i spidsen for en lang række branding- og markedsføringskampagner og også for interne og eksterne kommunikationsprojekter, både som leder og rådgiver.
Med en baggrund i både det private erhvervsliv og det offentlige har jeg mange års erfaring med strategisk kommunikation og marketing. Jeg kommer med hele værkstøjskassen fra idé og strategi til færdigt produkt. Jeg kan rådgive på alle niveauer og lægge realistiske planer der når i mål.
Og så er jeg skribent. Jeg skriver tekster i alle genrer og har en lige så stor kærlighed til den brugsanvisning man faktisk kan forstå, som til den storytelling der får de store følelser frem og løfter hele organisationen. Læs min blog.
Jeg er cand. mag. og Ph.D. i retorik fra Københavns Universitet. Min forskning fokuserede på feedback som ressource for læring i organisationer.
Erfaring
Thisted Forsikring & Veteranforsikring Danmark
HR- & kommunikationschef. Stod i spidsen for selskabets brandtransformation med koncepterne Vi fra Danmarks Rygrad og Fri, fælles og for dig. Brandingen hviler på selskabets 150+-årige historie som lokalt, kundeejet selskab. Ansvarlig for strategisk kommunikation, markedsføring og HR, herunder employer branding og rekruttering. Ledelse af fem medarbejdere.
Albertslund Kommune
Kommunikationskonsulent & rådgiver. Branding af kommunens massive og innovative byudvikling. Markedsføring af DOLL Living Lab, Nordeuropas største testcenter for belysning. Borgerkommunikation, sociale medier og kommunikation i byrummet. Rådgiver for topledelsen.
Ringsted Kommune
Udviklingskonsulent. Facilitering af processer, udviklingsprojekter, politikker og strategier. Udarbejdelse af ledelsesgrundlag. Intern og ekstern kommunikation.
Region H
Konsulent i HR-afdelingen på Amager Hospital. Kompetenceudvikling af medarbejdernes kommunikation med patienterne.
Københavns Universitet
Cand. mag. og Ph.D. i retorik og virksomhedshumaniora. Forsket i læring i organisationer med feedback. Ekstern lektor og amanuensis.
Bestyrelse
Jeg arbejder både professionelt og frivilligt i bestyrelser og advisory boards.
Jysk Elteknik A/S. Bestyrelsesmedlem med fokus på mennesker og kommunikation. I bestyrelsen arbejder vi langsigtet med at implementere virksomhedens strategi “Struktur og mennesker”.
ATRA Arkitekter A/S. Bestyrelsesmedlem med fokus på HR, branding og markedsføring. Med basis i Vestjylland leverer virksomheden arkitektur der skaber værdi i et langsigtet samarbejde med kunderne.
Foreningen Alive. Bestyrelsesmedlem i foreningen som hver sommer skaber Alive Festivalen i Thy for flere end 2.000 gæster. Alive spotter fremtidens stjerner før alle andre. Kom med!
Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm. Medlem af Advisory Board. Fyret er et udstillingssted for kunst med Nationalpark Thy som det smukkeste bagtæppe.
Thorsted Friskole. 2017-2023 sad jeg i bestyrelsen for mine børns friskole, en 150-år gammel Grundtvig-Koldsk friskole i landsbyen Thorsted, heraf tre år som bestyrelsesleder.
Mine vinkler
Når jeg skriver, tænker jeg
Artikler & publikationer
"Skab nye måder at samarbejde om skrivningen" i bogen Godt sprog i organisationer. Veje til vellykket sprogarbejde, Christina Holgaard Sørensen (red.), Hans Reitzels Forlag, 2014.
"Mens vi venter på 'men'. Hvordan ros kan blive problemknuser i stedet for sødemiddel". Artikel i online-tidsskriftet Ledelse i dag, nr. 4 april 2011.
Specialister lærer at skrive så kunderne bider på. Artikel i Ingeniøren om mit arbejde med KMD's skriveprocesser i forbindelse med tilbudsskrivning
Skriverkarle forklædt som ingeniører. Artikel i Ingeniøren om specialister som skribenter - interview med mig
De seks responskvaliteter. Praktisk artikel i Retorikmagasinet nr. 69
”Retorik. Når teksten vil noget” i Tekstens Univers, Elisabeth Halskov Jensen og Jenny Anneberg Olesen (red.), Forlaget Klim, 2003. Udsolgt fra forlaget.
Lærende skribenter. Min ph.d.-afhandling. Ret lang. Letlæst, sådan relativt set blandt ph.d.-afhandlinger. Mange lærerige afsnit og konklusioner, enkelte underholdende passager.
Kontakt mig
Ring på 22 81 66 69
Skriv til katrine@katrineclement.dk
eller
udfyld formularen her.