Tip nr. 2: Træk skrivningen frem i lyset
En chef som jeg respekterer højt, sagde forleden:
Det er jo svært at indrømme at man ikke kan skrive. Det er meget lettere at stå ved at nogle for eksempel er skidegode til regneark, mens andre ikke er det.
Samtalen gik på hvordan man kunne sætte ord på hinandens kompetencer og dermed blive bedre til at samarbejde på tværs af teams ved at udnytte styrkerne og lære af hinanden.Skrivning er den usynlige kompetence for specialisterne i organisationen, for eksempel ingeniørerne, økonomerne, arkitekterne og sygeplejerskerne. Vi anerkender alle mulige andre færdigheder som kompetencer man kan eller skal lære. Men det at skrive opfatter vi som noget alle kan eller bør kunne uden at anstrenge sig, bare man er inden for sit faglige område og for eksempel skriver en rapport eller et dagsordenspunkt til politisk behandling om et emne som man arbejder med til daglig.Hvis skrivning forbliver en hemmelig kompetence, har vi vupti et par snubletråde:Snubletråd #1: De der ikke kan lide at skrive, eller er usikre på om de gør det godt, er nødt til at bryde med den bredt accepterede "sandhed" om at alle kan skrive, for at få anerkendelse og assistance.Snubletråd #2: Kompetencerne hos de der er gode til at skrive og kan lide det, bliver ikke fuldt udnyttede. Organisationen går glip af de store læringsressourcer der ligger her.Snubletråd #3: Vi overser skrivning som en vigtig kompetence i samarbejde, for eksempel team-sammensætning. Her er tre enkle råd til hvordan I kan hive skrivningen frem i lyset:1) Tal om hvem der kan lide at skrive - og hvem der ikke bryder sig så meget om det?2) Ros hinanden når I læser hinandens gode tekster. Gå i detaljer: Hvorfor er det godt?3) Bed hinanden om respons på udkast,også på tværs af teams, projektgrupper og fagligheder.